---
title: "Et par skridt foran i den grønne omstilling"
description: "Mens verden omkring os kæmper med omstillingen til grønnere teknologi, er vi i Løsning faktisk allerede foran de nationale mål for at udfase fossile brændsler."
date: "2026-10-14"
created: "2026-10-14"
---

[Hjem](https://losningfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://losningfjernvarme.dk/nyheder)

                [Et par skridt foran i den grønne omstilling](https://losningfjernvarme.dk/nyheder/et-par-skridt-foran-i-den-groenne-omstilling)

# Et par skridt foran i den grønne omstilling

**Mens verden omkring os kæmper med omstillingen til grønnere teknologi, er vi i Løsning faktisk allerede foran de nationale mål for at udfase fossile brændsler. Næsten al varmen fra Løsning Fjernvarme kommer i dag fra varmepumper, flis, overskudsvarme og el. Gassen står kun på reservebænken.**

**﻿﻿**Danmark diskuterer, hvor hurtigt fjernvarmen skal omstilles. Men i Løsning er de fossile brændsler allerede stort set skrevet ud af regnskabet. Vi er ikke færdige med omstillingen, men vi har taget alle de muligheder i brug, der findes i dag, for at gøre fjernvarmen grønnere. Så når du tænder for det varme vand eller skruer op for radiatoren og gulvvarmen, kan du godt være lidt stolt af fællesskabet og dit lokale værk.

## Sådan blev varmen lavet i 2025:

- Varmepumper: næsten 40 %
- Træflis: over 25 %
- Overskudsvarme fra Daka: knap 25 %
- Elkedel: knap 10 %

Gaskedlen på Fasanvej er kun nødforsyning. Den tændes stort set kun ved det årlige serviceeftersyn.

## Hvad er næste skridt?

Dansk Fjernvarme opfordrer regeringen til at sætte et ambitiøst klimamål for 2035.

I Løsning er vi klar til at bidrage. Vi holder hele tiden øje med ny teknologi. Det gælder mere effektive varmepumper, nye muligheder for overskudsvarme og forbedringer af de anlæg, vi har. Hvert skridt skal gerne gøre varmen grønnere og billigere.

                Esben Iversen, direktør i Løsning Fjernvarme

[Hvor kommer varmen i Løsning egentlig fra?](https://losningfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/7da14623-8e2a-4016-bd99-df67419d0c95)
